Historisk katastrofe

Skovbrande i Rusland er i omfang mindst på Danmarks størrelse. Situationen er slem, siger Greenpeace i Rusland

Frivillige holder en pause i arbejdet med at etablere et brandbælte under en skovbrand ved landsbyen Kjujoreljak i den sibiriske republik Jakutien. Det er lige nu det område i Rusland, der er hårdest ramt af skovbrande.
Frivillige holder en pause i arbejdet med at etablere et brandbælte under en skovbrand ved landsbyen Kjujoreljak i den sibiriske republik Jakutien. Det er lige nu det område i Rusland, der er hårdest ramt af skovbrande.
Offentliggjort Sidst opdateret

Skovbrande, der har raset i Rusland i flere måneder, kan i omfang blive historiske, advarer miljøorganisationer.

Det har især ramt den sibiriske republik Sakha, der også kendes under navnet Jakutien.

De ramte områder svarer som minimum til Danmarks størrelse, fremgår det af officielle tal.

- Situationen er meget værre denne gang end i 2020 og året før igen, siger Grigorij Kuksin fra Greenpeace om situationen i Jakutien.

- Vi taler allerede om en rekord, siden registreringen af vejret blev påbegyndt i Rusland, siger han.

På størrelse med Danmark

Han konstaterer, at brande har ramt cirka 16,5 millioner hektar, men ikke alt er skov.

Kuksin skønner, at cirka seks millioner hektar skov indtil nu er raseret.

Ruslands skovmyndigheder mener, at fire millioner hektar (40.000 kvadratkilometer) er i brand.

Det er knap Danmarks størrelse.

Afbrændingsforbud

For at forebygge brand i perioder med tørke, eller såfremt et områdes beskaffenhed på anden vis udgør en øget brandrisiko, kan de enkelte kommuner (normalt brandvæsenet) indføre afbrændingsforbud m.v.. Det bidrager bl.a. til at forebygge naturbrande, som let kan opstå, hvis vegetationen er tør. Afbrændingsforbuddene er altid lokale forbud, og de kan enten dække hele kommunen eller dele af kommunen. Det er derfor vigtigt at orientere sig om, hvad der gælder lokalt. Du kan læse mere om afbrændingsforbud herunder:

  • Hvis din kommune har indført et afbrændingsforbud, kan det udover afbrænding af bål, haveaffald, halm m.v. også omfatte generel brug af åben ild og herunder også brug af ukrudtsbrænder og rygning i naturen. Tjek din kommunes hjemmeside for mere information om, hvad afbrændingsforbuddet omfatter.
  • Selvom der ikke er udstedt afbrændingsforbud, skal man naturligvis altid være forsigtig og bruge sin sunde fornuft. I øvrigt gælder de generelle regler og bestemmelser for afbrænding og brug af åben ild m.v.
  • Der kan i nogle områder være permanente afbrændingsforbud

Kilde: Beredskabsstyrelsen

Powered by Labrador CMS