Her er han

Reuters og CNN citerer unavngivne kilder for at oplyse, at Minnesotas guvernør blive vicepræsidentkandidat

Offentliggjort Sidst opdateret

Den demokratiske præsidentkandidat, Kamala Harris, har valgt Minnesotas guvernør, Tim Walz, som sin vicepræsidentkandidat.

Det erfarer Reuters og CNN, der begge henviser til unavngivne kilder.

Nyhedsbureauet henviser til personer, der har kendskab til sagen, mens CNN citerer fire personer tæt på processen.

Tim Walz, der er guvernør i Minnesota, bliver Kamala Harris' vicepræsidentkandidat, erfarer flere medier tirsdag. (Arkivfoto).

Harris ventes tirsdag at offentliggøre, hvem der sammen med hende stiller op til valget i november.

Tre kilder med kendskab til udviklingen har tidligere oplyst til Reuters, at kun to personer skulle være tilbage i opløbet om at blive hendes vicepræsidentkandidat.

Ud over Tim Walz skulle Josh Shapiro, som er guvernør i Pennsylvania, have været med tilbage i opløbet.

Powered by Labrador CMS