Her er Boris Johnsons straf

Ifølge BBC står Storbritanniens premierminister Boris Johnson og finansminister til bøder for corona-brud

Offentliggjort Sidst opdateret

Storbritanniens premierminister Boris Johnson og finansminister Rishi Sunak vil få bøder for at bryde landets corona-regler ved at deltage i ulovlige fester, der blev afholdt, mens resten af landet var i hård nedlukning.

Det skriver BBC og Reuters, hvoraf sidstnævnte citerer en pressemeddelelse fra den britiske regering.

- Premierministeren og finansministeren er i dag blevet blev gjort opmærksom på, at Metropolitan Police har i sinde at udstede bøder til dem.

Deltog selv

- Vi har ikke yderligere detaljer, men vi vil opdatere igen, når vi har mere viden, står der i meddelelsen ifølge Reuters.

I alt efterforsker politiet 12 fester i Downing Street - hvor premierministeren har til huse - og tilstødende regeringslokaler. Boris Johnson selv har ifølge nyhedsbureauet DPA været til mindst seks af dem.

Efterforskningen begyndte efter, at en intern undersøgelse af sagen tidligere kom frem til, at der har været holdt festlige samlinger under corona, og at Boris Johnson selv har deltaget i flere.

Vakte vrede

Festerne har sat Boris Johnson under et stort politisk pres. Storbritannien indførte under Boris Johnson en række hårde corona-restriktioner, der blandt andet betød, at selv nær familie ikke måtte ses.

Og at folk eksempelvis ikke kunne komme til familiemedlemmers begravelser.

Derfor har det vakt stor vrede, at ledende embedsfolk og ledende medlemmer af regeringen - der i blandt altså premierministeren selv - har holdt alkoholtunge havefester og receptioner, men befolkningen skulle isolere sig.

Rådgiver brød regler

Det har vakt yderligere vrede, at Boris Johnson længe benægtede, at nogen regler skulle være brudt, selv om billeder fra festerne viste det modsatte.

Sagen kommer oven i, at Boris Johnsons daværende toprådgiver Dominic Cummings brød rejserestriktionerne og begrundede en længere køretur med, at han skulle teste sine øjne.

Kort efter nyheden siger oppositionslederen Keir Starmer, at både Boris Johnson og Rishi Sunak har brudt loven, løget gentagne gange og bør trække sig.

British Prime Minister Boris Johnson attends a joint news conference with German Chancellor Olaf Scholz in the Downing Street briefing room, following a bilateral meeting at Downing Street, in London, Britain, April 8, 2022. Ben Stansall/Pool via REUTERS
British Prime Minister Boris Johnson attends a joint news conference with German Chancellor Olaf Scholz in the Downing Street briefing room, following a bilateral meeting at Downing Street, in London, Britain, April 8, 2022. Ben Stansall/Pool via REUTERS

Blå bog: Boris Johnson

Her kan du læse mere om den britiske premierminister:

Navn: Boris Johnson.

Fødselsdato: 19. juni 1964.

Fødested: New York City, New York, USA.

Nationalitet: Har både britisk og amerikansk statsborgerskab.

Uddannelse: Uddannet på Oxford Universitet i klassiske studier, 1987. Studerede samtidig med den tidligere premierminister David Cameron.

Karriere:

* 1989-1994: Bruxelles-korrespondent for den britiske avis The Telegraph

* 1994-1999: Politisk kommentator for blandt andet The Spectator.

* 1999-2008: Redaktør på The Spectator og medlem af det britiske parlament for De Konservative.

* 2008-2016: Borgmester i London.

* 2016-2018: Britisk udenrigsminister.

* Juli 2019-nu: Britisk premierminister.

Kilder: “Just Boris” (2011), New Statesman, Politiken, parliament.uk.

Powered by Labrador CMS