Her er ballonen

Resterne af den kinesiske ballon er halet op af havet

Offentliggjort Sidst opdateret

Store dele af den kinesiske luftballon, der blev skudt ned ud for den amerikanske østkyst lørdag, er blevet fisket op af vandet.

Det viser billeder, som den amerikanske flåde, US Navy, har offentliggjort tirsdag.

Billederne er taget søndag den 5. februar - altså dagen efter nedskydningen.

Soldater i aktion

Her sendte den amerikanske flåde soldater ud på vandet for at lede efter resterne af ballonen, som man mener, kan have efterretningsmæssig værdi.

Det fortalte general Glen VanHerck fra den amerikanske hær søndag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Lørdag den 4. februar 2023 skød et amerikansk jagerfly en kinesisk luftballon ned ud for staten South Carolina i USA.
Lørdag den 4. februar 2023 skød et amerikansk jagerfly en kinesisk luftballon ned ud for staten South Carolina i USA.

Håbet er, at ballonresterne kan give større indsigt i, hvilke typer overvågningsteknologier Kina er i besiddelse af.

Fløj rundt

Luftballonen kom ind i det amerikanske luftrum den 28. januar, har Pentagon tidligere oplyst. To dage senere fløj den ind i det canadiske luftrum, hvorefter den igen kom ind over USA.

Allerede onsdag den 1. februar gav USA's præsidens, Joe Biden, ordre om, at ballonen skulle skydes ned, når det var sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Det amerikanske forsvarsministerium mener, at Kina har brugt ballonen til at spionere på amerikansk territorium.

'Bare blæst ud af kurs'

Kina hævder derimod, at det er en civil vejrballon, som var blæst ud af kurs.

- Luftskibet er fra Kina. Det er et civilt luftskib, der bruges til forskning, primært til meteorologisk formål, oplyste det kinesiske udenrigsministerium i en udtalelse fredag ifølge Reuters.

Efterfølgende er der også blevet observeret en luftballon over Sydamerika, som styret i Beijing har bekræftet tilhører Kina.

KINAS ØKONOMI

Kina er verdens andenstørste økonomi efter USA målt på størrelsen af bruttonationalproduktet (BNP). Tager man højde for, at der er forskel i købekraften mellem de to lande, har Kina imidlertid siden 2014 været verdens største økonomi. Forskellen i købekraft måles internationalt i form af de såkaldte købekraftpariteter. Ofte anvendes den engeske forkortelse for ”purchasing power parity” – PPP. Anvendelsen af det begreb tager højde for, at man f.eks. kan købe mere med 100 dollars i Kina end i USA.

Forventningen er, at Kina inden udgangen af 2020’erne også målt ud fra det nominelle BNP vil være verdens største økonomi. På det tidspunkt vil Kina være i nærheden af at have den økonomiske vægt, som landet i næsten to årtusinder havde frem til 1800-tallet, hvor man stod for cirka en fjerdedel af verdens BNP.

Kilde: Denstoredanske.dk
Powered by Labrador CMS