Her blev flyets vindue fundet

Det forsvundne vindue fra Boeing-flyet er nu dukket op

Offentliggjort

Vinduet og en del af det flyskrog, som blæste ud af Alaska Airlines Boeing 737 fly ,er blevet fundet.

Det skete søndag, og det var en lærer ved navn Bob, som opdagede den manglende flydel i sin baghave, oplyser The Guardian.

Bob bor i Ceadar Hills i Portland.

Vinduet blæste ud under flyvning.

Er lettet

Lederen af den havarikommission, som efterforsker det opsigtsvækkende uheld, siger at hun er lettet over fundet.

- Enhver lille detalje ved den fundne genstands vil blive minutiøst undersøgt. Det vil hjælpe til opklaringen af, hvad der skete, fastslår Jennifer Homendy.

Trykfaldet i flyvemaskinen var så voldsomt, at de låste dør3e ind til cockpittet fløj op med et brag.

Flere advarsler

Det lykkede besætningen at lande flyet uden at en eneste af de 171 passagerer og seks besætningsmedlemmer kom til skade.

Det har efterfølgende vist sig, at flyet hele tre gange op til uheldet advarede om trykproblemer i kabinen. Alligevel lod Alaska Airlines maskinen gå på vingerne.

Det er dog uklart, om disse advarsler har noget at gøre med uheldet.

Powered by Labrador CMS