Helikopters døds-styrt er opklaret

Danske Kasper Schmeichel, der på tidspunktet spillede for Leicester, var blandt de første i nærheden af styrtet

To dræbt i flystyrt
To dræbt i flystyrt
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
00:00
/
00:37
LIVE
Kilde: Jay Nichols/LOCAL NEWS X /TMX
Offentliggjort Sidst opdateret

Uafhængig jury konkluderer helikopterulykke som uheld

En uafhængig jury har konkluderet, at helikopterstyrtet, der dræbte Leicesters ejer Vichai Srivaddhanaprabha og fire andre i 2018, var en ulykke.

Piloten Eric Swaffer gjorde alt i sin magt for at kontrollere helikopteren, men en teknisk fejl gjorde det umuligt at undgå styrtet.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Det var en ulykke, da den engelske fodboldklub Leicesters thailandske ejer Vichai Srivaddhanaprabha sammen med fire andre i 2018 styrtede til jorden i sin helikopter og omkom.

Det konkluderer en uafhængig jury, der har undersøgt hændelsen.

Alle omkom

Helikopterstyrtet skete nær Leicesters hjemmebane, King Power Stadium, da ejeren skulle fragtes hjem efter en kamp mod West Ham. I styrtet døde Vichai Srivaddhanaprabha og fire andre, heriblandt også piloten, Eric Swaffer.

Det var efter en Leicester-kamp på hjemmebane mod West Ham, at Vichai Srivaddhanaprabhas helikopter styrtede ned ude foran stadion. (Arkivfoto).

Mark Jarvis, der er inspektør i den britiske myndighed for undersøgelser af flyulykker (AAIB), har i forbindelse med juryens undersøgelse udtalt, at piloten gjorde alt, der var i hans magt for at undgå styrtet.

Gjorde det han skulle

- Helikopteren var ude af kontrol. Det eneste, som piloten kunne kontrollere, var helikopterens nedstigningshastighed under ekstremt desorienterende forhold.

- Piloten tog hurtigt handling, og gjorde alt der kunne forventes af ham, sagde Jarvis til juryen.

Danske Kasper Schmeichel, der på tidspunktet spillede for Leicester, var blandt de første i nærheden af nedstyrtet, da ulykken var sket.

Schmeichel græd

Her kunne han ifølge flere medier ses med tårer i øjnene ved synet af den brændende helikopter.

Ifølge en 209-sider lang rapport fra AAIB begyndte helikopteren at komme i problemer blot 130 meter oppe i luften.

Pilotens pedaler mistede forbindelse til halerotoren, og det resulterede i, at helikopteren drejede skarpt til højre, hvilket ifølge efterforskerne var "umuligt" at kontrollere.

Den erfarne pilot Eric Swaffer gjorde ifølge efterforskerne alt, hvad han kunne for at forsøge at rette op på situationen.

Brændte ihjel

Swaffers handlinger førte endda til, at han fik blødgjort landingen, hvilket betød, at fire ud af de fem om bord faktisk overlevede kontakten med jorden.

Men ingen var dog i stand til at overleve den brand, der efterfølgende opstod på grund af en omfattende lækage af brændstof.

Efterforskerne har konkluderet, at helikopterens kontrolsystem slog fejl, fordi et kugleleje i halerotoren gik løs på grund af et tryk, der var opbygget over længere tid.

Rutinemæssige inspektioner af sådanne kuglelejer i helikoptere skal efter planen ske, efter at et fartøj har været i brug i mere end 400 timer.

Helikopteren i dette tilfælde havde kun været i brug i 331 timer, da ulykken indtraf.

Powered by Labrador CMS