Annonce
Helikopter styrtet ned
Fire forretningsmænd fra Tyrkiet var blandt passagerne på helikopter, som torsdag styrtede i Italien
Fem personer er dræbt i en helikopterulykke i Italien.
Det oplyser redningstjenester lørdag ifølge det italienske nyhedsbureau Ansa. To passagerer er fortsat savnet.
Helikopteren lettede torsdag fra Lucca i regionen Toscana og havde kurs mod den nordlige by Treviso.
Annonce
Den forsvandt fra radarskærme, efter at den fløj ind i dårligt vejr over en bakke i et skovområde.
I alt var syv personer om bord på helikopteren. Og af disse er fem altså lørdag fundet omkommet, mens to stadig ikke er fundet.
Fire forretningsmænd
Annonce
Blandt passagerne var fire tyrkiske forretningsmænd, som arbejder for virksomheden Eczacibasi Consumer Products. De havde deltaget i en messe for papirteknologier, oplyser selskabet i en erklæring.