Helikopter styrtet ned ved vuggestue
Det er sket uden for den ukrainske hovedstad
En helikopter er styrtet ned ved en vuggestue og en boligblok i byen Brovary - en forstad til den ukrainske hovedstad, Kyiv.
Ifølge Kyiv Independent er antallet af døde vokset til 18 personer. Blandt dem Ukraines indenrigsminister Denys Monastyrsky og derudover flere børn fra vuggestuen.
22 personer er såret, og blandt dem er 10 børn, skriver mediet.
Videooptagelser delt på sociale medier viser en bygning i brand.
Der var børn i vuggestuen
Ifølge meldinger på Twitter er der tale om en helikopter eller en større drone, som er styrtet ned i en vuggestue eller børnehave i byen, som ligger lidt øst Kyiv.
Talsmænd for præsident Volodymyr Zelenskyjs kontor sagde i de første meldinger, at "et luftfartøj er styrtet ned i et socialt infrastrukturanlæg."
Guvernørkontoret i Kyiv oplyser, at der var børn i vuggestuen, da ulykken skete. Alle er nu evakueret.
⚡️⚡️⚡️⚡️⚡️#Ucraina
— maelmale (@maelmale) January 18, 2023
Video dalla città di #Brovary nella regione di #Kiev, dove un #elicotteroucraino si è schiantato vicino a un #asilo e a un #edificio #residenziale. pic.twitter.com/VcXqkBQEuC