Han skal dø idag
25 år efter sin udåd skal 48-årig mand henrettes
Godt 25 år efter at den nu 48-årige Michael Anthony Tanzi begik en grusom forbrydelse, skal han nu bøde for udåden med sit eget liv.
Michael Anthony Tanzi vil blive henrettet med en dødbringende indsprøjtning tirsdag klokken 18 lokal tid i Florida State Prison.
Michael Anthony Tanzi bortførte, mishandlede og myrdede den 49-årige Janet Acosta tilbage i april 2000.

Spiste frokost
Det stakkels offer kendte ikke sin gerningsmand. Hun befandt sig bare på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt: I sin bil, hvor hun holdt sin frokostpause.
Højesteret har godkendt henrettelse, selv om Tanzis advokat mener, at manden lider af en eller flere sygdomme, som kan gøre henrettelsen med gift særligt smertefuld.

Michael Anthony Tanzi selv er under sit ophold i fængslet blevet religiøs.
Takker Gud
Sidste år skrev han ifølge flere amerikanske medier et brev til en penneven:
- Jeg tager det fulde ansvar for mine gerninger og lever med dem. Fængslet reddede mit liv. Jeg ville aldrig være fyldt 30 år uden. Jeg takker Gud for at give mig et nyt liv og samtidig give mig muligheden for at finde balance og ro gennem hans ord.