Haj dræber kvinde
Dræbt under morgendukkert
En kvinde er blevet dræbt af en haj i Plettenberg Bay i Sydafrika, skriver norske Dagbladet.
Det skete søndag, da kvinden var ude at svømme.
Hun var gået i vandet tidligt søndag morgen.
Kort før klokken 08.00 søndag blev myndighederne alarmeret om, at noget måtte være gået helt galt under kvindens morgendukkert.
Lig fundet i vandet
Et redningsfartøj sejlede ud i bugten og ledte efter kvinden.
Efter kort tids søgen blev liget af kvinden fundet.
Der er tale om en 39-årig kvinde fra Cape Town.
Politiet indleder nu en formel efterforskning af kvindens død.
Strand lukket
På bagkant af kvindens død blev Central Beach i nærheden af stedet hvor kvinden blev fundet, lukket for badegæster søndag.
Myndighederne opfordrer folk til at være ekstra opmærksomme i området.
Det kan virke som om, der er ekstraordinær meget haj-aktivitet hos os i denne tid, lyder det fra de lokale myndigheder.