Hadets dag

Claus Jessen

Claus Jessen er tidligere ansvarshavende chefredaktør på Nyheder.dk. "Claus Med Kant" er et udtryk for skribentens egen holdning.

Folketingsvalg i Danmark betragtes som demokratiets største festdag, hvor vi hver især kan være med til at afgøre, hvordan vort land skal ledes. 

Vi respekterer valgresultatet, og valgets tabere er trods skuffelsen store nok til at ønske modparten tillykke med sejren.

Anderledes tragisk står det til i USA, hvor hadet blomstrer som aldrig før mellem demokrater og republikanere op til valget på tirsdag.

Bananrepublik

I det land, som stadig er den førende verdensleder, opfører en del politikere og befolkningsgrupper sig som om de bor i en lovløs bananrepublik.

Den gensidige respekt for den politiske modpart er for længst blæst bort. Og hvad værre er: En stor del af befolkningen har totalt mistet tilliden til ikke kun det politiske system men også politi og domstole og de myndigheder, som er nødvendige for at regulere et demokratisk anlagt samfund.

Når historikere om føje år skal beskrive tilstanden i USA i forbindelse med valget, vil det blive et dundrende mørkt kapitel i landets historie.

Der vil ikke blive set med blide øjne på et republikansk parti, som i regulært magtbegær tillod en dømt seksualforbryder, svindler og farlig løgner i at stille op som partiets kandidat til præsidentposten.

Advarsel på advarsel

Hvordan er det kommet så vidt i dette mægtige og på mange måder prægtige land, at en demagog og notorisk løgner som Donald Trump nu er tæt på at blive præsident igen?

Halvdelen af vælgerne stemmer på en mand på trods af gentagne advarsler om, at Trump er komplet uegnet til jobbet som præsident. 

Vi taler ikke om fornærmede demokrater, som spyr galde ud. Nej, det er såmænd højt betroede  og  tidligere medarbejdere hos Trump selv, som direkte betegner ham som doven, impulsiv, fascist, der lader sig styre af pludselige indskydelser og som hader faktuel baggrund for sine beslutninger.

Lad os blot nævne i flæng den firestjernede general Mark Milley, tidligere chef for USAs væbnede styrker. Ham ville Trump have hængt.

Der er den tidligere stabschef i Det Hvide Hus John Kelly, som kan berette om Trumps fascination af diktatorer og Hitler. Der er også John Bolton, som i et års tid var Trumps nationale, sikkerhedspolitiske rådgiver. Han kan fortælle om en komplet ustruktureret præsident, som hverken kunne lytte eller holde fokus.

For ikke at glemme de mindst 50 andre personer i Trumps inderkreds, som i stærke vendinger beretter om en ustyrlig demagog, der på ingen måde er i stand til at lede USA på betryggende vis.

Åbenbart ligeglade

Men vælgerne er åbenbart komplet ligeglade. Mange tror således stadig på Trumps løgne om, at valget blev stjålet fra ham.

Det interesserer åbenbart ikke vælgerne, at Trump har truet med at indsætte militæret mod den ´indre fjende´ i USA. Eller at Trump opildnede til urolighederne ved Kongressen den 6. januar 2021.

Begreber som værdighed, respekt og ydmyghed hos kandidaten er åbenbart uden betydning for, hvor krydset sættes. 

- Jeg hader Taylor Swift, skrev Trump i endnu et af sine bizarre indlæg på de sociale medier. 

Problemet med Trump er ikke hans høje alder. Problemet er, at han opfører sig som et fem-årigt barn.

Ikke kun Trumps skyld

I Kamala Harris og mange demokraters optik, bærer Donald Trump alene skylden for, at hadet mellem de to vælgergrupper er blusset så voldsomt op.

Det er dog en sandhed med modifikationer. Demokrater og republikanske politikere har i årevis levet deres eget, fede og uforstyrrede liv i Washington DC. uden interesse for de hårdtarbejdende befolkningsgrupper i Midtvesten, som har følt sig totalt overset.

I et land, hvor forskellen mellem rig og fattig er eksorbitant, hvor forskellen mellem uddannede og folk, der knapt nok har gået i skole er udtalt, og hvor de store arbejdsmæssige muligheder kun er for de få, da vil der på et tidspunkt opstå eksplosioner i spændingsfeltet. 

Andet er uundgåeligt.

Donald Trump og hans kriminelle kumpaner som Steve Bannon, Roger Stone og Rudy Giuliani fandt instinktivt for år tilbage de  slumrende vulkaner og fik dem bragt i uskønne udbrud. 

De talte og taler til de laveste instinkter i mennesker, og af samme grund er Trumps valgkampagne langt mere hårdtslående end Kamala Harris. 

Måske er det for sent

Uanset hvem der vinder valget og bliver præsident i USA, så kommer det til tage årtier, før amerikanerne igen kan tale om deres 'fellow american' med den respekt, som landsmænd bør have for hinanden.

For familier er blevet ødelagt og venskabelige bånd  bristet i de ophedede diskussioner.

Det kommer til at kræve store samfunds- og og måske også forfatningsmæssige ændringer at samle landet igen.

Måske er det allerede for sent. Måske er landet og forskellene for store.