Guide til hundeejerne: Giv Fido en god og sikker sommer

Var du opmærksom på det her?

Offentliggjort Sidst opdateret

Flåter, fugteksem, varme biler og giftige alger: 

Et dyk ned i skadesregistret viser de mest almindelige sommerfarer for hunden. 

Det skriver Agria Dyreforsikring i en pressemeddelelse. 

Her kan du se, hvad du som ejer med fordel kan være opmærksom på, så du og din hund får en god sommer.

Pas på med varmen her i sommer. Din hund kan få hedeslag.
Pas på med varmen her i sommer. Din hund kan få hedeslag.

Flåter

Det kan være en god idé at tjekke hundens pels løbende, hvis I er i naturen. 

Er hunden særligt udsat, kan du på apoteket eller hos dyrlægen få midler, der effektivt beskytter mod flåtangreb. 

Hvis din hund bliver angrebet, fjerner du flåten med en flåttang. 

Det skal helst ske hurtigt, da nogle af flåtens sygdomme overføres allerede efter 24 timer. 

Hold øje med huden, hvor du har fjernet flåten. Den kan godt blive lidt rød og hævet i et par dage. Du kan søge dyrlæge, hvis huden bliver irriteret.

Insektbid

Et enkelt bi- eller hvepsestik er som oftest ikke farligt for hunde. Smerten kan behandles med kulde fra is i et viskestykke. 

Man kan forsøge at fjerne brodden, hvis den stadig sidder i. Hunde, der er stukket flere gange, kan få en allergisk reaktion. 

Bliver hunden dårlig – eller stukket i munden, så der opstår hævelse med livstruende blokering af luftveje - så kan det være en god ide at kontakte dyrlægen. 

Desuden kan kløe og smerte ved stikket fremprovokere, at hunden slikker sig voldsomt, og det kan medføre eksem, som også kan give en god anledning til et besøg hos dyrlægen.

MINIGUIDE VED INSEKTSTIK

Undersøg hunden.

Drejer det sig om et enkelt eller flere stik?

Er hundens almene tilstand dårlig? Virker den træt og sløj?

Hold godt øje med hunden i den næste time, og så kan det være en god idé at kontakte dyrlægen, hvis hunden får det dårligt.

Kilde: Agria Dyreforsikring

Skarpe genstande

Knuste flasker eller andre skarpe genstande på jorden kan give hunde snitsår på poterne. Mindre snitsår, der ikke går igennem alle hudlag, behøver som regel ikke dyrlægebehandling, men større flænger skal helst sys inden for seks til otte timer og senest efter 24 timer. 

Ved snitsår er det vigtigt, at såret bliver renset, og at hunden får en forbinding på, så den ikke slikker på såret. 

Rødme, hævelse og væske kan være tegn på infektion, og det kan være godt at få hunden tilset af en dyrlæge for vurdering.

HVIS HUNDEN FÅR HEDESLAG

Undersøg hunden.

Drejer det sig om et enkelt eller flere stik?

Er hundens almene tilstand dårlig? Virker den træt og sløj?

Hold godt øje med hunden i den næste time, og så kan det være en god idé at kontakte dyrlægen, hvis hunden får det dårligt.

Kilde: Agria Dyreforsikring
Powered by Labrador CMS