Grufuld brand i natklub

Syv fundet døde - mange savnes

Offentliggjort Sidst opdateret

En grufuld brand i en natklub har kostet mindst syv personer livet. Yderligere otte andre personer savnes fortsat, skriver en række internationale medier. Fire er bragt på hospitalet med røgforgiftning.

Fejrede fødselsdag

Branden opstod under en fødselsdagsfest i natklubben, der ligger i Atalayas i Spanien.

Branden blev opdaget ved sekstiden søndag morgen.

Branden i Teatre Nightclub blev opdaget ved sekstiden søndag morgen.

Røgdykkere er sendt ind for at lede efter ofre eller overlevende. Det er søndag formiddag uklart, hvad der udløste den katastrofeagtige brand.

Behandlet på hospital

På det sociale medie X, tidligere kaldt Twitter, viser billeder fra beredskabstjenesten, at natklubbens facade er beskadiget og sort efter branden.

De skriver også, at to kvinder på henholdsvis 22 og 25 år og to mænd i 40'erne bliver behandlet for deres skader på hospitalet.

Tidligere søndag meldte beredskabet, at mindst seks var døde.

Uklar om det stiger

Beredskabstjenesten skrev lige ledes tidligere, at de forventer, at dødstallet stiger. Det er dog uvist, om de fortsat gør det, efter at de opjusterede dødstallet til syv.

Borgmesteren i Murica, José Ballesta, har ifølge beredskabstjenesten i Murica erklæret tre sørgedage for de omkomne i branden.

Powered by Labrador CMS