Gør det igen

Forud for sit kvartalsregnskab onsdag sænker Tesla priserne på flere modeller med op til 20.000 kroner

Offentliggjort Sidst opdateret

Tesla sænker onsdag de amerikanske priser på flere af sine modeller med op til 3000 amerikanske dollar.

Det fremgår af bilgigantens hjemmeside ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Model Y Performance og Model Y Long Range bliver begge 3000 dollar billigere, hvilket svarer til omkring 20.000 kroner.

Uvist om Danmark følger med

Samtidig sænkes prisen på Model 3 RWD fra 41.990 dollar til 39.990 dollar - omkring 272.000 kroner.

Nyheden kommer forud for, at Tesla onsdag leverer regnskab for første kvartal.

Det er uvist, om prisreduktioner også kan forventes på Tesla-modeller i andre lande.

Kort om Elon Musk

* Musk er en sydafrikanskfødt canadisk-amerikansk forretningsmagnat, ingeniør, opfinder og investor. Han flyttede til Canada som 17-årig.

* Han grundlagde Tesla i 2003.

* Han er blandt andet kendt for at være meget aktiv på det sociale medie Twitter.

* Musk er også stifter af rumfartsselskabet SpaceX, som i 2020 sendte en bemandet rumkapsel op til Den Internationale Rumstation (ISS).

* Musk stiftede SpaceX i 2002.

* Han er desuden medstifter af e-handelstjenesten Paypal. PayPal blev i 2002 solgt til eBay for 1,4 milliarder dollar.

Kilde: Ritzau, Wall Street Journal og tesla.com.

Tesla har flere gange siden januar sænket priserne på flere modeller.

Tesla sænker endnu en gang priserne.
Tesla sænker endnu en gang priserne.
Powered by Labrador CMS