Gift lærerinde afsløret nøgen med 17-årig elev

Den unge mand prøvede at flygte fra politiet kun iført undertøj

Offentliggjort

En 45-årig gift skolelærerinde fra Nebraska i USA har lidt af et forklaringsproblem i forhold til sin mand.

Det skriver New York Post.

Kvinden, Erin Ward, blev lørdag nat anholdt af betjente, da hun var nøgen i en bil sammen med en af sine mandlige 17-årige elever.

Den unge mand forsøgte kun i undertøj at flygte fra stedet, men kom ikke langt.

Alarmerede politiet

Det umage par var godt i gang i bilen klokken 03 om natten, da politiet afbrød hyrdetimen.

Hyrdetimen er overstået. Men det er problemerne bare ikke.

De havde parkeret bilen, hvor de skulle knalde, på en blind vej, og beboerne i området alarmerede politiet om den ukendte, parkerede bil.

Erin Ward og eleven lå på bagsædet af bilen, da betjente bad dem stige ud.

Den gifte lærerinde parerede ordre, mens eleven gik i panik og hoppede om på forsædet, fik bilen startet og kørte et par gader væk, inden han kørte galt med bilen og uskadt flygtede til fods.

Vikar på flere skoler

Erin Ward er vikar på flere forskellige skoler i Omaha, Nebraska, og havde derigennem mødt den 17-årige, som hun havde undervist.

Hun indrømmede, at hun havde haft sex med eleven.

Han blev senere fundet i en gård, hvor han lå og trykkede sig iført underbukser og en T-shirt.

Bilen, der blev brugt til det udenomsægteskabelige møde, tilhører Erin Ward og hendes mand.

Hun er nu sigtet for sexovergreb på en skoleelev.

 

Powered by Labrador CMS