Gidseldrama overstået: Nyt om lille pige
Mand i bil gjorde ikke modstand, da han blev anholdt, melder politi. Hans datter lader til at være uskadt
Efter over et halvt døgn er en gidselsituation i Hamburgs lufthavn afsluttet.
Det oplyser politiet i den nordtyske storby søndag på det sociale medie X.
En 35-årig mand havde siden lørdag aften forskanset sig i sin bil i lufthavnen sammen med sin fireårige datter. Der var mistanke om, at han var bevæbnet - og muligvis også havde sprængstoffer på sig.
I 18 timer holdt manden sin datter som gidsel.
Pige i sikkerhed
Den mistænkte har forladt bilen og er anholdt, oplyser politiet tidligt søndag eftermiddag. Han gjorde ikke modstand ifølge politiet.
Hans datter "ser ud til at være uskadt", lyder det videre.
Situationen - som førte til, at lufthavnen blev afspærret, og fly blev aflyst - begyndte, da en mand ifølge tyske Die Welt lørdag omkring klokken 20 kørte gennem en sikret port til lufthavnen.
Kørte op til flyet
Han skød angiveligt op i luften flere gange og kastede molotovcocktaillignende genstande.
Ifølge det tyske medie Bild placerede han sin bil ved siden af et fly med passagerer fra Turkish Airlines. Med sig i bilen havde han sin fireårige datter.
Siden har forhandlingsgrupper fra tyske myndigheder forsøgt at få styr på situationen.

Øjenkontakt med barnet
Undervejs lød det fra politiet, at der var øjenkontakt med barnet, og at der blev ført telefonsamtaler med den mistænkte.
Også i løbet af gidselsituationen formodede politiet, at pigen var uskadt.
- Hvordan det ser ud psykisk, ønsker jeg ikke at spekulere i, sagde talsperson for politiet Sandra Levgrün ifølge Bild tidligere søndag.
Strid om forældremyndighed
Baggrunden for hændelsen menes ifølge politiet at være en strid om forældremyndighed.
Lufthavnen vil snarest muligt genoptage flydriften, står der i en opdatering fra lufthavnen selv på X klokken 14.30.
Det sker i tæt samarbejde med "sikkerhedskræfter", lyder det.
LÆS OGSÅ:
-
Bjarne Corydon scorer nyt topjob
Kommer til at stå i spidsen for DR
-
Peger fingre ad prinsesse Isabella
Prinsesse-billede forarger 'down under'
-
Overfaldet af 12 mænd med jernrør
Politiet søger vidner
-
Weekenden gav to nye millionærer
Her kommer de nye millionærer fra
-
Nu tager politiet bilen
Tredje gang var ikke lykkens gang for 38-årig bilist
-
8-årig jagtet af ukendt mand
Politiet har fået flere lignende anmeldelser
-
75 år: Kom slemt til skade
Jay Leno elsker ikke kun standup
-
Frederik rejser senere i dag
Kongen indleder fem dage langt besøg i Grønland med vigtigt møde på Amalienborg
-
Kaldt ud til brand i nat
Brandvæsnet er fortsat i gang med at slukke branden
-
Klemt fast i to meters højde
Kørt afsted i ambulance