Fremtrædende russer ramt af bilbombe

En fremtrædende støtte af Ruslands krig i Ukraine er lørdag blevet såret i en eksplosion i russisk landsby

Offentliggjort Sidst opdateret

Den fremtrædende russiske forfatter Zakhar Prilepin er lørdag blevet såret i en bileksplosion i en landsby i Nizjnij Novgorod-regionen i Rusland.

Det oplyser russiske efterforskere ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det var Zakhar Prilepins egen bil, der blev sprængt i luften.

Betragtet som terror

Prilepin var passager i bilen, som blev kørt af en chauffør. Chaufføren mistede livet i eksplosionen.

De russiske myndigheder betragter eksplosionen som et terrorangreb.

En mistænkt er anholdt, fortæller en talskvinde for det russiske indenrigsministerium.

Zakhar Prilepin har offentligt udtrykt sin støtte til Ruslands krig i Ukraine.

Tredje gang

Det er ifølge Reuters tredje gang under krigen, at en fremtrædende støtte af krigen bliver udsat for et bombeangreb på russisk territorium.

Rusland har beskyldt Ukraine for at stå bag to tidligere eksplosioner i Rusland. Det har det ukrainske styre afvist.

Skete i april

I april blev den kendte prorussiske blogger Vladen Tatarskij dræbt i en eksplosion i Sankt Petersborg. Tartarskij kom fra Donetsk i det østlige Ukraine.

Og i august sidste år blev Darja Dugina dræbt af en bilbombe i Moskva. Hun var datter af en fremtrædende nationalistisk ideolog.

Zakhar Prilepin blev kvæstet, da hans bil blev sprængt i luften i en landsby i Niznij Novgorod-regionen. (Arkivfoto).
Zakhar Prilepin blev kvæstet, da hans bil blev sprængt i luften i en landsby i Niznij Novgorod-regionen. (Arkivfoto).

KORT OM KONFLIKTEN

Krigen i Donbass, også kendt som Krigen i Østukraine er en igangværende konflikt siden 2014 i regionen Donbass i det østlige Ukraine.

Konflikten startede efter Den ukrainske revolutionen i 2014 og Krimkrisen i 2014. Separatister overtog kontrollen med offentlige bygninger, og erklærede Donbass uafhængigt fra Ukraine. Den 6. april 2014 blev Folkerepublikken Donetsk oprettet i Donetsk oblast, dette markerer starten på konflikten. Den 27. april samme år blev Folkerepublikken Lugansk i Luhansk oblast oprettet. I alt er over 5.000 mennesker er meldt dræbt og over 1,5 millioner er drevet på flugt.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS