Forventer enorme indtægter

Ifølge minister vil salg af olie og gas indbringe langt mere end forventet i år. En del skal gå til krigen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Rusland forventer i år at få indtægter på salg af olie og gas, der er omkring 100 milliarder kroner større end tidligere forventet.

Det oplyser Ruslands finansminister, Anton Siluanov, til en statslig tv-station fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vi forventer, at modtage op til en billion rubler (99,8 milliarder kroner, red.) yderligere i olie- og gasindtægter ifølge den prognose, som vi har lavet med ministeriet for økonomisk udvikling, siger Anton Siluanov.

Skal gå til pensionister

Ifølge finansministeren planlægger regeringen i Moskva at bruge pengene i år frem for at lægge dem til side.

Pengene skal blandt andet gå til pensionister, børnefamilier samt til at finansiere den "særlige operation" i Ukraine, som Rusland betegner krigen i nabolandet.

Har ikke ramt forsyninger

Vestlige lande har indført en række sanktioner mod Rusland som en straf for landets militære angreb mod Ukraine. Men sanktionerne har endnu ikke ramt forsyningerne af olie og gas fra Rusland i særlig grad.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, hånede for nylig sanktionerne og sagde, at Europas "kaotiske handlinger" har ført til en stigning i Ruslands indtægter fra olie og gas.

Putin forventer store indtægter fra gas og olie.
Putin forventer store indtægter fra gas og olie.

KORT OM KONFLIKTEN

Krigen i Donbass, også kendt som Krigen i Østukraine er en igangværende konflikt siden 2014 i regionen Donbass i det østlige Ukraine.

Konflikten startede efter Den ukrainske revolutionen i 2014 og Krimkrisen i 2014. Separatister overtog kontrollen med offentlige bygninger, og erklærede Donbass uafhængigt fra Ukraine. Den 6. april 2014 blev Folkerepublikken Donetsk oprettet i Donetsk oblast, dette markerer starten på konflikten. Den 27. april samme år blev Folkerepublikken Lugansk i Luhansk oblast oprettet. I alt er over 5.000 mennesker er meldt dræbt og over 1,5 millioner er drevet på flugt.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS