Forsvundet kvinde fundet dræbt
Mand og kvinde i 40'erne anholdt
Lørdag endte en uges eftersøgning af en savnet kvinde i Wales på den værst tænkelige måde.
37-årige Paria Veisi blev fundet død.
Det skriver Sky News.
Hun kom aldrig hjem fra sit arbejde i Cardiff, da hun gik ved fyraften klokken 15 sidste lørdag, den 12. april.
Det var helt ulig hendes normale adfærd at blive væk uden et ord, så hun blev hurtigt meldt savnet, og politiet efterlyste hende og bad befolkningen om hjælp til at finde Paria Veisi.
Fandt hendes bil
Tirsdag aften blev hendes Mercedes GLC 200 fundet på Dorchester Avenue i Cardiff.

Og lørdag blev liget af den 37-årige kvinde fundet på en adresse i samme område af Cardiff.
En 41-årig mand fra Cardiff er anholdt og sigtet for drab på Paria og usømmelig omgang med lig.
Og en 48-årig kvinde fra London er ligedes sigtet for usømmelig omgang med lig og for at forhindre at retfærdigheden sker fyldest.
- Det er en meget sørgelig udgang på eftersøgningen af Paria. Hendes familie, alle der kendte hende og folk fra lokalsamfundet er alle dybt chokerede og forfærdede over det tragiske udfald på sagen, siger Matt Powell fra South Wales Politi.