Annonce
Flere såret efter knivangreb på skole
Politiets talsmand bekræfter, at der er sket en forbrydelse på en skole i byen Eskilstuna vest for Stockholm
Flere skoleelever meldes såret ved et knivangreb i Eskilstuna vest for den svenske hovedstad, Stockholm.
Det rapporterer TV4.
Der er en stor politiaktion i gang ved skolen, der beskrives som en grundskole.
Annonce
- Det er korrekt, at der pågår en formodet alvorlig forbrydelse i Eskilstuna, lyder det fra politiets talsmand, Dennis Strömberg Johansson.
Mindst én på sygehuset
TV4 siger, det har fået oplysninger om flere skadede personer. Politiet kan bekræfte, at mindst en person er blevet kørt på hospitalet.
Annonce
Skolens rektor bekræfter, at der har været en hændelse. Men ifølge rektor er det ikke noget, der er sket på skolen eller ved skolen.
Det er et sted, hvor også skolens elever har opholdt sig, siger han.