Flere sårede ligger på jorden efter skyderi

En person forsøges genoplivet

Offentliggjort Sidst opdateret

Flere personer ligger såret på jorden efter et skyderi tæt ved retsbygningen i den tyske by Bielefeld onsdag eftermiddag.

Det skriver bild.de.

En person forsøges genoplivet.

Skyderiet skete klokken 13.30 cirka 150 meter fra retsbygningen.

Her havde der onsdag været retsmøde i en sag om drabet på den professionelle bokser, Besar Nimani.

Retsmødet var slut kort før skuddene faldt.

På flugt

Hüsein Akkurt er tiltalt for drab i sagen.

Han blev anholdt i Bruxelles.

En anden medskyldig er på flugt.

Det er uklart, om skudmanden er anholdt.

En person meldes anholdt, men muligvis har en bevæbnet person forskanset sig, rapporterer bild.de.

En politihelikopter kredser oppe i luften over Bielefeld.

Ofre i familie med tiltalt

Bild.de erfarer at mindst to af skudofrene er i familie med den tiltalte, Hüsein Akkurt.

En er ramt i benet, mens en anden er livsfarligt såret i hjerteregionen.

Besar Nimani blev dræbt den 9. marts sidste år i Bielefelds centrum.

Han var til fods på vej til en café, da Hüsein Akkurt og hans medgerningsmand, Ayman Dawoud, dræbte ham med 16 skud.

Motivet til drabet menes at være et opgør i underverdenen.

Powered by Labrador CMS