Annonce
'Flere mand på vej til Wagner-gruppen'
Gruppen har åbnet rekrutteringscentre i 42 byer
Det private russiske militærfirma Wagner har åbnet rekrutteringscentre i 42 byer. Det oplyser Wagner-gruppens chef, Jevgenij Prigozjin, fredag i en lydbesked.
Han siger også, at der er flere mand på vej til gruppen, men sætter ikke antal på.
Takker russisk regering
Annonce
I en anden lydbesked takker Prigozjin den russiske regering for en "heroisk" stigning i produktionen af ammunition.
Men han tilføjer, at han stadig er bekymret over manglen på ammunition til såvel sine egne krigere som til Ruslands hær.
Det skriver Reuters.