Flere dræbt af skud i svensk by

Politiet bekræfter, at mindst tre er blevet skuddræbt

Det Vigtigste På Gerningsstedet
Det Vigtigste På Gerningsstedet
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
 
00:00
/
03:08
LIVE
Offentliggjort Sidst opdateret

Skyderi i Uppsala: Tre dræbt

Tre personer blev dræbt i et skyderi i Uppsala, Sverige, tirsdag.

Politiet efterforsker hændelsen og leder efter en mistænkt, der flygtede på elektrisk løbehjul.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Tre personer har mistet livet efter et skyderi i den svenske by Uppsala tirsdag.

Det bekræfter svensk politi over for det svenske medie Upsala Nya Tidning, skriver nyhedsbureauet TT.

Flere personer blev tirsdag fundet i den svenske by med skader, der tyder på, at de er blevet ramt af skud.

Rykkede talstærkt ud

Politiet oplyser, at man havde modtaget opkald fra borgere, der fortalte, at de havde hørt høje brag, der lød som skud i byens centrum. Det fik politiet til at rykke talstærkt ud.

Et større område er spærret af i den svenske by Uppsala efter et muligt skyderi tirsdag. Politiet bekræfter, at flere er blevet dræbt.

- Vi leder efter sårede i området, efter at vi har modtaget flere opkald fra folk om, at de har hørt brag i området. Det er, hvad vi kan sige på nuværende tidspunkt, siger Magnus Klarin, talsperson for politiet, ifølge SVT.

Politihelikopter i luften

Det første alarmopkald kom lidt efter klokken 17, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Politiet har afspærret et større område omkring Vaksala torv, og en efterforskning er i gang på stedet, lyder det.

En politihelikopter deltager også i arbejdet. Ifølge svenske Aftonbladet er politiet på jagt efter en mistænkt gerningsmænd, der forlod stedet på et elektrisk løbehjul.

Hørte flere skud

SVT har talt med flere vidner på stedet, der hævder at have hørt flere skud.

Et anonymt vidne siger til det svenske medie, at vedkommende hørte fem skud og så folk løbe i forskellige retninger og gemme sig.

Togforbindelserne til og fra Uppsala blev midlertidigt afbrudt på grund af det formodede skyderi, skriver SVT.

Uppsala ligger i det østlige Sverige godt 60 kilometer nord for hovedstaden Stockholm.

Powered by Labrador CMS