Flere betjente sårede ved demonstration

Ni betjente er kommet til skade i den svenske by Örebro, hvor Rasmus Paludan skulle have brændt koranen

Der udspillede sig dramatiske scener i Sverige fredag.
Der udspillede sig dramatiske scener i Sverige fredag.
Offentliggjort Sidst opdateret

Under voldsomme uroligheder i den svenske by Örebro fredag aften har politiet affyret et varselsskud.

Det skete kort før klokken 20, oplyser svensk politi.

Rasmus Paludan, lederen af partiet Stram Kurs, skulle efter planen have afholdt en koranafbrænding i Sveaparken i det centrale Örebro.

Ni politibetjente sårede

Men allerede inden udbrød der uroligheder mellem omkring 200 demonstranter og politiet. Der er blandt andet blevet kastet med sten mod politiet.

Ni politibetjente er kommet til skade, mens fire politibiler er sat i brand. En privatperson har desuden fået en sten i hovedet.

Omkring klokken 21 lyder det fra politiet, at et flertal af demonstranterne har forlod Sveaparken.

Demonstranterne var oppe i det røde felt.
Demonstranterne var oppe i det røde felt.

Ingen anholdte

Der endnu ingen meldinger om anholdte i Örebro. Politiet skal gennemgå billeder fra urolighederne for at identificere mistænkte.

I en meddelelse fordømmer Sverige statsminister, Magdalena Andersson, angrebene på politiet.

Hun siger videre, at "Sverige kan gøre det bedre" end at lade sig opildne af Rasmus Paludan.

- Det er præcis den type voldsomme reaktioner, han gerne vil have. Selve formålet er at opildne folk mod hinanden.

Ytringsfrihed

Magdalena Andersson forsvarer dog hans ytringsfrihed.

- Det er en del af vores demokrati, at man kan give udtryk for sine meninger.

- Uanset, hvad man mener, må man aldrig ty til vold. Det kommer vi aldrig til at acceptere, siger hun.

Tidligere fredag blev mindst otte personer anholdt, da Rasmus Paludan afbrændte koraner i Rinkeby, som er en forstad til Stockholm.

Brændte koraner af

Ifølge en talsperson for politiet forløb det indledningsvist roligt, da Paludan omkring klokken 11 fredag formiddag begyndte at brænde koraner af i Rinkeby.

Da han på et tidspunkt tog en pause, opstod der uroligheder og stenkast. I den forbindelse er mindst otte personer blevet anholdt.

De er anholdt for at have opført sig voldeligt. En er anholdt for brud på knivloven.

Omkring 300 personer var til stede ved Paludans afbrændinger på torvet i Rinkeby. 

Ophidset stemning

Med jævne mellemrum blev stemningen blandt de fremmødte mere ophidset. Men det lykkedes overordnet set at holde folk i ro.

Da Paludan efter pausen brændte endnu en koran af, begyndte folk at kaste sten mod ham. Derefter blev han ført væk fra pladsen.

Torsdag udbrød der også uroligheder, da Paludan holdt en demonstration i den svenske by Linköbing.

Powered by Labrador CMS