Fire hunde flænser mand til døden
Manden var på arbejde, da han pludselig blev angrebet af hundene
En endnu uidentificeret mand er blevet dræbt, eftersom han blev angrebet af fire hunde, da han skulle foretage noget arbejde på en adresse i Jurupa Valley i den amerikanske delstat Californien.
Det skriver LA Times.
Arbejdede på stedet
Det var angiveligt tre hunde af racen malinois og en af racen cane corso, som stod bag drabet.
Manden havde ifølge mediet tidligere været på adressen for at foretage arbejde.
- Det her er en tragedie, og vores tanker er hos mandens familie og elskede, siger Erin Gettis, som er direktør i det lokale dyreinternat Jurupa Valley.
Aflivet
Hundene blev bragt til internatet og herefter aflivet.
Politiet fik de første anmeldelser, da borgere i området kunne høre nogen skrige. Bygningens ejer var ikke på stedet, da angrebet skete, men han overlod de fire hunde til aflivning, da han ankom.