Finder 2-årig dreng i grøft
Politiet brugte termisk kamera, da det var mørkt
Her er vist dagens glade nyhed:
Politiet i Michigan, USA, satte alle kræfter ind for at finde en lille to-årig dreng, som havde været forsvundet i en time.
Og det var bestemt ikke godt. For knægten var kun iført ble, og det var buldrende mørkt.
Annonce
Lå sammenkrøllet
Men efter kun et kvarters eftersøgning fandt en helikopter-patrulje den lille dreng, som lå sammenkrøllet i en grøft - tæt på en befærdet vej.
Politiet oplyser til CNN, at drengen umiddelbart ikke havde nogen skader. Men for en sikkerheds skyld blev den lille purk dog sendt på hospitalet til et lille tjek.
