Fem dræbt i busulykke på motorvej

Bus kørte i grøften på motorvej A9 og væltede om på siden. Årsagen til ulykken kendes endnu ikke.

Offentliggjort Sidst opdateret

Busulykke på motorvej A9 i Tyskland

Mindst fem personer omkom onsdag i en busulykke nær Leipzig, Tyskland.

Ulykken involverede en Flixbus, der kørte i grøften og væltede på siden.

Motorvej A9, en vital trafikåre mellem Berlin og München, blev spærret i begge retninger.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Mindst fem personer er onsdag omkommet i en busulykke på motorvej A9 ved Leipzig i det østlige Tyskland.

Det oplyser tysk politi ifølge nyhedsbureauet dpa.

Helikoptere på vej

Ulykken skete omkring klokken 09.45, da bussen kørte i grøften og landede på siden af ukendte årsager.

Flere helikoptere og ambulancer blev sendt til stedet.

Politiet i delstaten Sachsen skriver om ulykken på det sociale medie X. Her fremgår det, at der er mange kvæstede foruden de omkomne.

Flere omkommet

- Ved den alvorlige ulykke på A9 er flere personer omkommet. Der er adskillige kvæstede, skriver politiet.

Ifølge avisen Berliner Zeitung er det en bus fra selskabet Flixbus, der er forulykket. Flixbus kører mellem en lang række byer i Europa.

Motorvej spærret

A9 er en vigtig færdselsåre i Tyskland. Motorvejen forbinder hovedstaden Berlin med storbyen München i Bayern.

Motorvejen blev først spærret i retning mod München, skriver politiet på X. Siden er den også blevet spærret i retning mod Berlin.

Powered by Labrador CMS