Fem børn og fem voksne døde i brand

Det er uvist, hvorfor der natten til fredag udbrød brand i en syv etager høj lejlighedsbygning i fransk by

Offentliggjort Sidst opdateret

10 personer har mistet livet i en brand nær den franske by Lyon natten til fredag. Branden brød ud i et lejlighedskompleks, oplyser lokale regeringskilder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Blandt de døde er fem børn. 14 personer er kommet til skade - en af dem beskrives som i livsfare.

Det er endnu uklart, hvorfor branden brød ud.

Kender ikke årsag

Den franske indenrigsminister siger, at en undersøgelse af branden vil blive sat i gang for at opklare, hvad der er sket.

- Vi ved ikke, hvad årsagen til branden er. Der er flere scenarier, og en undersøgelse vil blive igangsat, siger indenrigsminister Gérald Darmanin ifølge Reuters.

Han siger videre, at han har været i kontakt med præsident Emmanuel Macron om branden.

De omkomne børn var ifølge Reuters' oplysninger mellem 3 og 15 år.

Politi og brandfolk er natten til fredag rykket talstærkt ud til en voldsom brand i en lejlighedsbygning i Lyon-forstaden Vaulx-en-Velin. Branden har kostet ti mennesker livet.
Politi og brandfolk er natten til fredag rykket talstærkt ud til en voldsom brand i en lejlighedsbygning i Lyon-forstaden Vaulx-en-Velin. Branden har kostet ti mennesker livet.
Powered by Labrador CMS