Farlig sygdom tæt på Danmark: Kan dræbe din kat

Udbrud af H5N1-fugleinfluenza er konstateret på en farm med 663 fugle i Brunsbüttel i Slesvig-Holsten

Fugleinfluenza kan have retning mod Danmark.
Fugleinfluenza kan have retning mod Danmark.
Offentliggjort Sidst opdateret

De tyske myndigheder meddeler onsdag, at der er registreret et udbrud af en stærkt smitsom variant af H5N1-fugleinfluenza på en gåsefarm i det nordlige Tyskland.

Det skriver Verdensorganisationen for Dyresundhed, OIE.

Udbruddet er konstateret på en farm med 663 fugle i Brunsbüttel i Slesvig-Holsten.

I Holland fik fjerkræavlere tirsdag besked på at holde al fjerkræ indenfor på grund af et tilfælde af fugleinfluenza i den centrale provins Flevoland.

For at begrænse spredningen af smitte vil omkring 36.000 dyr på farmen blive slået ned.

Ikke kun fjerkræ kan smittes

Ifølge Fødevarestyrelsen er det ikke kun fugle og fjerkræ, der kan smittes med fugleinfluenza.

Blandt andet er det i sjældne tilfælde set, at katte er smittet med H5N1. 

Det sker, når de fanger og æder smittede fugle. 

"Desuden er det i meget sjældne tilfælde set, at andre kattedyr, sæler, hvaler, hunde, mink og ildere/fritter er smittet med aviær influenza", skriver Fødevarestyrelsen.

H5N1-varianten af fugleinfluenza

H5N1 er en type af fugleinfluenza, der har været skyld i en lang række dødsfald blandt mennesker i forskellige asiatiske lande. Den er også blevet fundet i døde fugle i mange europæiske lande.

Virussen spredes typisk rundt i verden ved hjælp af trækfugle, hvorefter de så smitter de lokale fugle. Mennesker smittes typisk kun hvis de har haft stor kontakt med smittede fugle.

En musvåge blev 16. marts 2006 bekræftet af Danmarks Fødevareforskning som værende bærer af denne farlige variant. Dette er det første tilfælde af fugleinfluenza i Danmark.

2 dage senere konstateres Danmarks andet tilfælde af fugleinfluenza, i troldænder, fundet døde drivende rundt ved lystbådehavnen i Ærøskøbing på Ærø.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS