Fanget britisk mand død i pro-russisk fængsel

Pro-russiske separatister hævder at have givet nødvendig behandling til brite, der er død under fangenskab

Offentliggjort Sidst opdateret

En brite, som har hjulpet Ukraine i krigen, er død under fangenskab hos pro-russiske separatister i Donetsk.

Det rapporterer det russiske statslige nyhedsbureau Tass fredag.

Briten Paul Urey blev taget til fange i det østlige Ukraine.

Herefter blev han taget til fange og anklaget for at have ageret lejesoldat for Ukraine af separatisterne i den selvudråbte republik Donetsk i det østlige Ukraine.

Humanitær hjælp

Ifølge ngo'er var Urey i Ukraine for at yde humanitær hjælp.

Men de pro-russiske separatister har fastholdt, at han var en professionel soldat.

Den såkaldte ombudsperson i den selverklærede republik Darja Morozova siger, at han døde søndag i sidste uge.

- Han døde af en tidligere diagnosticeret sygdom og stress 10. juli, siger hun til et nyhedsbureau i Donetsk ifølge Tass.

Kroniske sygdomme

Ifølge Morozova skal briten være blevet diagnosticeret med en række kroniske sygdomme under sit første sundhedstjek.

Derudover var han ifølge Morozova deprimeret, fordi Storbritannien viste sig at være ligeglade med hans skæbne.

- For vores del gav vi den nødvendige lægebehandling til Paul Urey trods de grove anklager mod ham, siger hun ifølge Tass.

Powered by Labrador CMS