Familie sprang i døden da politiet kom
En paranoid familie endte med at kaste sig i døden, da betjente stod foran døren
En familie på fem endte med at kaste sig selv ud fra et lejlighedskompleks, mens de i panik ventede på et tegn, som bekræftede, at deres tid var ved at rinde ud.
Det skriver TV 2.
Pakket med varer
Familien som bestod af en otteårig pige, en 15-årig dreng med far og mor og morens tvillingesøster. Siden spredningen af corona havde familien været stærkt præget af konspirationsteorier.
Derfor var lejligheden på syvende sal i den schweiziske by Montreux pakket med fødevarer og medicin.
Paranoide
Særligt krigen i Ukraine havde gjort dem paranoide, og de var overbevist om, at der var et bedre efterliv.
Familien var angiveligt så panisk, at alle bare ventede på et tegn. Og det så de, da to betjente bankede på døren.
En overlever
De skulle blot sikre sig, at faren havde set, at han skulle til møde med skolemyndighederne om børnenes hjemmeundervisning.
Det fik familien til at kravle over et rækværk på lejlighedens altan, hvor de en efter en kastede sig ud. Det var kun den 15-årige, som overlevede.