Evakuerer danske turister fra brændende ferieø

Branden er tæt på lufthavnen på Kos i Grækenland

Offentliggjort Sidst opdateret

OPDATERING kl. 21.33:

Rejseselskabet TUI evakuerer ni danskere som følge af en skovbrand på den græske ø Kos.

Det oplyser selskabet til Ritzau mandag aften.

En voldsom brand raser for øjeblikket på den populære, græske ferieø Kos.

Branden er tæt på den lokale lufthavn. Flytrafikken risikerer at blive påvirket af branden.

Lokale medier oplyser, at branden har retning mod feriebyen Kardamena.

Opfordrer turister

Lokale myndigheder har angiveligt opfordret turister og beboere om at sætte kurs mod Antimachia, hvis man er i nærheden af Kardamena.

En helikopter blev 30. juni sat ind for at bekæmpe en naturbrand tæt på Athen. Også andre steder i Grækenland har der været brande i naturen, som følge af tørken.

Holder øje

Kommunikationschef hos TUI, Mikkel Hansen, siger til bt.dk, at han endnu ikke ved, hvordan flytrafikken vil blive påvirket i de kommende timer og dage.

TUI højer øje med situationen.

-  Myndighederne har for halvanden times tid siden eller to besluttet at udvide det område, som folk skal flyttes fra. Det er blandt andet et af de områder, hvor nogle af vores gæster befinder sig, siger Mikkel Hansen.

Sikkert sted

Han fortæller, at gæsterne bliver rykket til en sikker lokation, som er et stadion eller konferencerum.

- Herefter skal vi finde ud af, hvad der skal ske. Førsteprioritet er at få dem i sikkerhed. Hele dagen har de været informeret over SMS omkring den her brand, og hvordan de skal forholde sig til den.

Høje temperaturer

Grækenland har de seneste uger været præget af meget høje temperaturer. Sidste år blev landet hærget af adskillige storbrande, som følge af tørke.

Powered by Labrador CMS