Europæisk land lukker ned

Premierminister: Der er tale om en hård kur, som blandt andet vil gå ud over butikker, sport og restauranter

Flere restriktioner vil nu ramme Holland de næste tre uger.
Flere restriktioner vil nu ramme Holland de næste tre uger.
Offentliggjort Sidst opdateret

Holland lukkes delvist ned - blandt andet med tidlig lukning af butikker og restauranter - i tre uger. Det siger landets premierminister, Mark Rutte ifølge AFP.

Rutte siger på et pressemøde fredag aften, at der er tale om "en hård kur", som blandt andet vil gå ud over butikker, sport og hotel- og restaurationsbranchen.

- Der er tale om en hård kur i nogle få uger, fordi virusset er overalt - i hele landet, i alle sektorer og i alle aldre, siger den hollandske regeringsleder.

Alvorligt niveau

Det betyder også at barer og restaurationer ikke må holde åbent efter klokken 20, og såkaldt "Ikke-essentielle" butikker må holde åbent til klokken 18. 

Men dette gælder altså ikke supermarkeder. 

Det skriver DR.dk

Borgerne i Holland bliver opfordret til at arbejde hjemme så meget som muligt, og premiereminister Mark Rutte understreger, at dette sker, da smittespredningen har nået et alvorligt niveau. 

Hold virusset væk

Sådan undgår du at blive smittet med coronavirus Covid-19:

– Vask dine hænder tit eller brug håndsprit.

– Brug mundbind

– Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder.

– Begræns den fysiske kontakt og undgå håndtryk, kindkys og kram.

– Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.

– Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand og bed andre tage hensyn.

Kilde: Sundhedsstyrelsen
Powered by Labrador CMS