EU-lande er enige
Reglerne gør, at sociale medier kan få bøder, hvis de ikke holder godt nok øje med indhold på deres platforme
Der er enighed i EU om at vedtage et regelsæt, der øger selskabers ansvar for det indhold, deres brugere uploader.
Det meddeler EU's vicekommissær og kommissær for konkurrence, Margrethe Vestager, på Twitter.
Loven er kendt som Loven for Digitale Tjenester (DSA) og er en del af Vestagers plan for at tøjle de store techgiganters magt inden for EU's grænser.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters indeholder DSA et sæt regler og krav for, hvor meget techgiganter skal holde øje med det indhold, som dets brugere lægger ud på deres platforme.
Desuden skal de betale til en vagthund, som holder øje med, at firmaerne nu overvåger deres platforme tilstrækkeligt.
Store bøder
Brud på DSA kan ifølge Reuters føre til bøder på helt op til seks procent af en virksomheds globale omsætning.
De største techgiganter omsætter for mange milliarder hvert år. Alphabet, som ejer blandt andet Google og YouTube, omsatte ifølge mediet The Verge for 257 milliarder dollar - tilsvarende 1768 milliarder kroner - i 2021.
Gentagne overtrædelser kan føre til udelukkelse fra at føre virksomhed inden for EU's grænser.
Ind over internettet
Margrethe Vestager skriver på Twitter, at man nu har et regelsæt, der gør, at lovens lange arm også kan række ind over internettet.
- Vi har en aftale om DSA: Loven for Digitale Tjenester sikrer, at det, der er ulovligt offline, også er det online, skriver hun.
Det danske EU-parlamentsmedlem Christel Schaldemose (S) var chefforhandler på EU-parlamentets side i forhandlingerne om det nye regelsæt.
- Vi har en aftale om DSA! Bedre onlinerettigheder for borgere, demokratisk kontrol over algoritmer og misinformation og et forbud mod målrettede reklamer mod mindreårige. En global gylden standard. Godt holdarbejde - stolt, skriver hun på Twitter.
Også DMA
Enigheden om DSA kommer, bare kort tid efter at der i EU kom enighed om et andet nyt regelsæt for techgiganter, Loven for Digitale Markeder (DMA).
DMA har fokus på risici for markedsforvridning og retter sig mod de allerstørste digitale aktører for at forhindre dem i at misbruge deres dominerende markedsposition.
Det kunne for eksempel være som i 2017, hvor Google fik en milliardbøde i EU for konkurrenceforvridning for at fremhæve søgeresultater fra sin egen shoppingtjeneste, Google Shopping.
Loven omfatter platforme som søgemaskiner og sociale netværk med mindst 45 millioner aktive EU-brugere om måneden samt en børsværdi på mindst 75 milliarder euro og en årlig omsætning på mindst 7,5 milliarder euro.