- En katastrofe for Rusland

Rusland vil formentlig reagere hårdt, hvis Finland ender med at søge medlemskab af Nato, vurderer forsker

Ritzau
Offentliggjort Sidst opdateret

Set med russiske øjne er det katastrofalt, at Finland er begyndt at overveje medlemskab af Nato.

Det vurderer Flemming Splidsboel, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) med fokus på blandt andet russiske forhold.

- Fra russisk side er det en lille katastrofe. Man ser negativt og nok også fjendtligt på det, og man må formode, at der også vil blive reageret skarpt på det.

Tætte bånd

Han påpeger, at de to lande har tætte bånd, fordi Finland var en del af Rusland frem til 1917.

Her erklærede landet sig selvstændigt.

- De har et tæt forhold, selv om Finland er en suveræn stat. Premierministrene mødes også fast et par gange om året.

- Så at finnerne rykker tættere på Nato gør ondt, og det er dybt problematisk set fra et russisk perspektiv. Af det nuværende russiske styre vil det blive betragtet som en katastrofe, siger han.

For Rusland - og Vladimir Putin - vil finsk medlemskab af Nato være en katastrofe, mener Flemming Splidsboel, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).
For Rusland - og Vladimir Putin - vil finsk medlemskab af Nato være en katastrofe, mener Flemming Splidsboel, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).

Flertal for medlemskab

Tirsdag skal de politiske partier i Finland drøfte, om landet skal være en del af Nato.

Den finske public service-kanal Yle foretog en rundspørge blandt finnerne, dagen inden at Rusland invaderede Ukraine i forrige uge.

Til spørgsmålet om, hvorvidt Finland bør være medlem af Nato, svarede 53 procent af finnerne ja.

28 procent var imod, mens 19 procent var i tvivl.

Den store andel er et kvantespring i den finske offentlige opinion.

Bare tilbage i januar var det kun 30 procent af finnerne, der svarede ja til spørgsmålet.

NATO

* Navn: Den Nordatlantiske Traktats Organisation.

* Historie: Politisk og militær alliance dannet i 1949 mellem 12 lande i Nordamerika og Vesteuropa. Medlemmerne lovede gensidigt at støtte og beskytte hinanden mod trusler fra Sovjetunionen.

* Kerne: Den såkaldte musketered - traktatens artikel 5 - siger, at et angreb på ét medlem regnes som et angreb på dem alle.

Musketereden har kun været aktiveret én gang: 12. september 2001, dagen efter terrorangrebene i USA.

* Medlemmer: 29 lande.

Stifterne var Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA.

Senere tilkomne medlemmer: Grækenland, Tyrkiet, Vesttyskland (senere Tyskland), Spanien, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Slovenien, Bulgarien, Rumænien, Albanien, Kroatien og senest Montenegro.

* Hovedkvarter: Bruxelles i Belgien.

* Militærkommando: Shape (Supreme Headquarters Allied Powers Europe) i Mons i Belgien.

* Ledelse:

Generalsekretæren kommer traditionelt fra et europæisk medlemsland.

Øverste militære leder er per tradition en amerikaner. 

Natos øverste myndighed er Det Nordatlantiske Råd (NAC), der til daglig består af ambassadører fra medlemslandene. NAC har kontorer i Nato-hovedkvarteret og holder møder hver uge.

Med jævne mellemrum mødes NAC på udenrigs- eller forsvarsministerniveau. Stats- og regeringscheferne holder topmøde efter behov.

Hvert land har et medlem af Natos militærkomité, der fungerer som rådgiver i militære spørgsmål. 

Kilde: NATO
udland nato
Powered by Labrador CMS