Elon Musk kalder Andreas Mogensen for idiot

Elon Musk mener, at astronauter er blevet efterladt på rumstation af politiske grunde og henviser til Biden

Video is not published.
Offentliggjort Sidst opdateret

Elon Musk og Andreas Mogensen i ophedet debat

Elon Musk har kaldt den danske astronaut Andreas Mogensen for 'åndssvag' på det sociale medie X.

Uenigheden opstod efter en diskussion om astronauters ophold på ISS af politiske årsager.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Der er udbrudt et mindre skænderi mellem den amerikanske techmilliardær Elon Musk og den danske astronaut Andreas Mogensen på det sociale medie X.

Det har fået Elon Musk til at kalde Andreas Mogensen for "idiot" og "retarded" på engelsk, der bedst kan oversættes til det danske ord "åndssvag". Det skriver Musk på det sociale medie X.

Uenigheden er opstået på baggrund af et interview på Fox News med Elon Musk og den amerikanske præsident, Donald Trump.

- Det er Bidens skyld

Her kommer snakken ind på de to astronauter Butch Wilmore og Suni Williams, der fortsat er på Den Internationale Rumstation (ISS), selv om de skulle have været tilbage på Jorden efter otte dage i juni.

- De er blevet efterladt deroppe af politiske årsager, siger Elon Musk i interviewet, hvor Donald Trump blot nøjes med at indskyde "Biden" med henvisning til den tidligere demokratiske præsident Joe Biden.

- Sikke en løgn

- Sikke en løgn. Og så fra en, der klager over manglen på ærlighed fra mainstreammedierne, skriver Andreas Mogensen i et opslag på X.

Andreas Mogensen siger, at Elon Musk lyver, da Musk siger, at to astronauter er efterladt på ISS på grund af politiske årsager.

Musk svarer på opslaget ved at skrive, at Andreas Mogensen er "fuldstændig åndssvag".

- SpaceX kunne have bragt dem tilbage for flere måneder siden. Jeg tilbød det direkte til Biden-administrationen, og det blev afvist, skriver han og tilføjer igen, at redningsmissionen blev udskudt af politiske grunde.

"Idiot"

Han afslutter med at skrive "idiot".

De to astronauter ankom i juni til ISS, hvor de skulle tilbringe otte dage.

Rumfartøjet, som de rejste til stationen med, en Boeing Starliner, fik dog problemer, og Nasa besluttede, at det skulle rejse tilbage til Jorden uden Wilmore og Williams.

Powered by Labrador CMS