Drama på norsk charterfly: Kvinde død

Var på vej til Gran Canaria

Offentliggjort

En 50-årig norsk kvinde døde fredag ombord på et charterfly, der var på vej fra Kristiansand til Gran Canaria.

Det skriver flere norske medier, der henviser til Fædrelandsvennen som kilde.

I stedet for Gran Canaria blev flyet efter dødsfaldet omdirigeret til Gatwick Lufthavn i London.

Stadig i luften

Den 50-årige nordmand døde, mens flyet stadig var i luften. 

Årsagen til hendes død er endnu ikke kommet frem.

»Det var en tragisk hændelse, og stemningen blandt passagererne er naturligvis trist,« fortæller en af passagererne på flyet til mediet Fædrelandsvennen.

Videre i nyt fly

De øvrige omkring 140 passagerer blev hurtigt sat på et nyt fly Gatwick til Gran Canaria.

Den norske landechef for rejseselskabet, Ving, Marie-Anne Zachrisson, oplyser, at man arbejder på at håndtere situationen bedst muligt.

»Vi kan aldrig forudse en hændelse som denne, og både vi og Braathens (norsk flyselskab, red.) gør, hvad vi kan for at håndtere det på bedste vis for både de involverede og passagererne,« siger Marie-Anne Zachrisson.

Powered by Labrador CMS