Lokal guide til Island: Oplev novembers enestående nordlys
Islændingen Jón Ragnar Jónsson har samlet sine bedste tips til at opleve Island fra en af sine absolut smukkeste sider i november. Det unikke naturfænomen, nordlys, står knivskarpt og vulkaner og naturligt skabte stenformateringer kan opleves på helt tæt hånd.
Selvom landets navn antyder det modsatte, er det islandske klima faktisk meget lig det danske i efteråret grundet den varme Golfstrøm. Men modsat Danmark, har den smukke vulkanø overraskende meget at byde på i efterårsmånederne og rejser man uden for højsæsonen – såsom i november, er priserne på både fly og ophold særdeles attraktive, og så er det højsæson for det betagende nordlys.
Jón Ragnar Jónsson, der arbejder for det islandske flyselskab WOW air, har boet i Island hele sit liv og guider her til en perfekt dag i Reykjavík i november.
– Jeg starter altid dagen med kaffe og en gåtur rundt om søerne i Reykjavik. Kaffen er altid fra en af de lokale kaffebarer som for eksempel Kaffitár eller Te&Kaffi. Herefter vil jeg bruge resten af dagen til fods og opleve Reykjaviks fantastiske attraktioner.
Islands Hvalmuseum
The Whales of Iceland Museum er det største museum af sin slags i Europa.
Laugavegur
Reykjavíks pendant til strøget, som tilmed også har masser af charme, da det er en af de ældste handelsgader i Island.
Hallgrímskirkja
Den største kirke i Island, der med sine 73 meters højde giver en fantastisk udsigt over hele Reykjavik.
Laugardalslaug
Nyd en svømmetur i byens største pool, Laugardalslaug, med masser af faciliteter for enhver smag. Der er både udendørs pool, børnepool, vandrutchebaner og minigolf til børn og barnlige sjæle. Foretrækker du spa og selvforkælelse kan du prøve de varme pools og dampbadene eller få sved på panden i fitnesscenteret. Du finder poolen ligger i Lagardur Valley.
Kringlan
Reykjaviks største shopping center. Kringlan har mere end 150 kvalitetsbutikker, en bred vifte af restauranter og biografer. Kringlan har sin egen shuttle, som er en nem og bekvem måde at komme direkte til og fra det store center til centrum af Reykjavik.
Naturfænomener på er et must på den fascinerende ø, der rummer alt fra geysirer til utrolige vandfald, den blå lagune og det fantastisk smukke nordlys Er man til en mere organiseret oplevelse, er der mange dagsture at vælge imellem, der tager dig ud i den islandske natur.
Der er rig mulighed for at runde en oplevelsesrig dag af på nogle af Reykjaviks mange anbefalelsesværdige restauranter, som for eksempel Mar Restaurant eller Grillhusid, men også hotdogboden Baejarins Beztu Pylsur er bestemt også et besøg værd – de har byens bedste hotdogs og blandt andet Bill Clinton har været en tur forbi.