Donald Trump: Jeg bliver anholdt tirsdag
USAs tidligere præsident Donald Trump beder tilhængere protestere og siger, at den amerikanske drøm er død
USAs tidligere præsident Donald Trump skriver på det sociale medie Truth Social, at han vil blive anholdt tirsdag. Han beder sine tilhængere protestere.
Trump henviser i sit indlæg til "illegalt lækkede oplysninger" fra anklagemyndigheden på Manhattan i New York.
Han skriver, at der ikke er nogen bevislige lovovertrædelser, og han siger hele sagen mod ham er baseret på "en gammelt og helt og holdent afvist historie".
Taler stadig om tyveri
Trumps indlæg er lagt ud i to dele på hans eget sociale medie. Det er skrevet udelukkende med vasaler, og ekspræsidenten fastslår på flere måder, at USA er færdigt og at "radikale venstefløjsanarkister har stjålet vort præsidentvalg".
- Den amerikanske drøm er død! skriver han.
Amerikanske medier har den seneste uge rapporteret, at en tiltale mod Trump er på vej og vil blive offentliggjort inden for kort tid