Dokumentar kan skade Harry og Meghan

Dokumentaren følger parret bag lukkede døre under brud med kongefamilien. Den udkommer på Netflix torsdag

Offentliggjort Sidst opdateret

Den royale britiske familie venter sammen med resten af verden på den dokumentar i seks afsnit, der følger prins Harry og hans kone hertuginde Meghans liv.

De første udgivne klip genantænder en simrende konflikt med hans bror prins William.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Risikerer at skade parret 

Dokumentaren udkommer på Netflix torsdag den 8. december. Den følger parret, mens deres anspændte forhold til den royale familie langsomt trævler op.

Filmen bliver markedsført som, at den viser, hvad der skete "bag lukkede døre", men risikerer både at skade parret selv og den royale familie.

En nyligt foretaget meningsmåling viser, at parret er blandt de mindst populære seniormedlemmer af den royale familie - kun prins Andrew er mindre populær.

Strid efter exit

Prinserne William og Harry har tidligere været tætte og fandt især hinanden under tabet af deres mor, prinsesse Diana.

Men de har været i strid, siden prins Harry og hertuginde Meghan sagde farvel til det royale liv og flyttede til Californien i 2020.

Parrets klager over det strikse royale liv - og endda anklager om racisme i den royale familie - har ført til overskrifter verden over.

Vil berøre diskrimination

- Jeg var nødt til at gøre alt, hvad jeg kunne for at beskytte min familie, kan man høre Harry sige i traileren for dokumentaren.

- Ingen ser, hvad der sker bag lukkede døre, tilføjer han i klippet.

Buckingham Palace har ikke ønsket at give en kommentar til AFP.

På forhånd har Netflix meddelt, at serien vil berøre "diskrimination", men alligevel rapporterede avisen The Mail on Sunday i weekenden, at kong Charles ikke er bekymret, men blot "træt af" den konstante kritik.

Det er endnu uvist, hvor sprængfarlig dokumentarserie om prins Harry og hertuginde Meghan er. Men klart står det, at det britiske kongehus igen får opmærksomhed, som det nok helst havde været foruden. (Arkivfoto).
Det er endnu uvist, hvor sprængfarlig dokumentarserie om prins Harry og hertuginde Meghan er. Men klart står det, at det britiske kongehus igen får opmærksomhed, som det nok helst havde været foruden. (Arkivfoto).

Prins Harry

Prins Henry, hertug af Sussex, er kendt som prins Harry (Henry Charles Albert David; født 15. september 1984) og er en britisk prins. Han er yngste søn af prins Charles af Wales og prinsesse Diana af Wales og barnebarn til Elizabeth 2. af Storbritannien. Han er nummer seks i arvefølgen til den britiske trone, der via personalunionen Commonwealth ud over Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland regerer over 15 lande og oversøiske territorier. Som kongelig har Prins Henry intet efternavn; men Mountbatten-Windsor anvendes undertiden.

Prins Harry er gift med Meghan, hertuginde af Sussex, med hvem han har sønnen Archie, og datteren Lilibet. 8. januar 2020 meddelte Harry og Meghan at de trådte tilbage som seniormedlemmer af det britiske kongehus.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS