Død efter lang tids sygdom
Prisbelønnet instruktør er død
Den Emmy-vindende instruktør Rod Holcomb, kendt for sit arbejde på "ER" ("Skadestuen") samt andre populære tv-serier som "Battlestar Galactica" og "The Six Million Dollar Man", er død.
Han døde onsdag efter lang tids sygdom.
Han blev 80 år, skriver deadline.com.
Han vandt en Emmy for "ER".
Stor indflydelse
Udover at have instrueret hundredvis af tv-episoder igennem en 40-årig karriere, var Holcomb også et aktivt medlem af Directors Guild's forhandlingsudvalg.
Hans innovative brug af Steadicam og andre teknikker har haft stor indflydelse på tv's visuelle æstetik.
DGA's præsident Lesli Linka Glatter fremhæver Holcombs betydning for tv-instruktion og de kreative rettigheder for tv-instruktører, skriver deadline.com.
Gift flere gange
Rod Holdcomb efterlader sig to børn og hustruen Jane Lucille Brackman, som han blev gift med i 1986.
Fra sit andet ægteskab med Suellen Maclean fra 1971-1983 har han to børn.
Inden da var han i 2,5 år gift med Sandra Lavonne Avakian.