- Det ville være en komplet fiasko

Vestlige lande bør sende flere tunge våben til ukrainerne, så de kan kæmpe mod Rusland i øst, mener Nato-chef

Offentliggjort Sidst opdateret

Vestlige lande bør sende flere tunge våben til Ukraine, så ukrainerne kan kæmpe mod den russiske offensiv i den østlige del af landet.

Det siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, på et pressemøde i Haag i Holland tirsdag aften.

- Ja, Ukraine bør have flere tunge våben, siger han efter et møde med syv europæiske Nato-allierede, herunder Danmark.

Stoltenberg fortæller videre, at Nato-allierede og partnere allerede er i gang med at "optrappe" leveringerne, og at embedsmænd vil mødes i Bruxelles onsdag for at koordinere yderligere støtte, herunder tunge våben, til Ukraine.

- Det gør vi, fordi de er fuldstændig afhængige af det for at kunne stå imod den brutale russiske invasion, siger Stoltenberg.

Værter for arbejdsmiddag

Den hollandske premierminister, Mark Rutte, og den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), var tirsdag værter ved en arbejdsmiddag i Haag for Nato-landene Belgien, Letland, Polen, Portugal og Rumænien.

De i alt syv Nato-lande står alle bag et ønske om et styrket fælles Nato-budget. Det ventes at blive et af spørgsmålene, som skal afklares i forbindelse med et Nato-topmøde i Madrid i slutningen af juni.

Gør ikke nok

Den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, beklager, at Vesten "ikke gør nok" for at støtte Polens naboland.

- Vi har ikke gjort nok for at forsvare Ukraine og for at støtte det ukrainske folk og deres frihed og suverænitet, siger han på pressemødet tirsdag aften.

- Derfor beder jeg jer om at gøre meget mere for at levere våben og artilleri til Ukraine. De har brug for det for at kunne forsvare deres land.

Nato-chef Jens Stoltenberg (nummer tre fra venstre) holdt tirsdag aften pressemøde sammen med lederne af Letland, Portugal, Holland, Danmark, Belgien og Polen.
Nato-chef Jens Stoltenberg (nummer tre fra venstre) holdt tirsdag aften pressemøde sammen med lederne af Letland, Portugal, Holland, Danmark, Belgien og Polen.

Komplet fiasko

Ifølge Mateusz Morawiecki vil vestlige lande ikke have nogen "troværdighed", hvis Ukraine taber krigen mod Rusland.

- Det ville være en komplet fiasko og katastrofe for EU, for vores værdier og for Nato, siger han.

NATO

* Navn: Den Nordatlantiske Traktats Organisation.

* Historie: Politisk og militær alliance dannet i 1949 mellem 12 lande i Nordamerika og Vesteuropa. Medlemmerne lovede gensidigt at støtte og beskytte hinanden mod trusler fra Sovjetunionen.

* Kerne: Den såkaldte musketered - traktatens artikel 5 - siger, at et angreb på ét medlem regnes som et angreb på dem alle.

Musketereden har kun været aktiveret én gang: 12. september 2001, dagen efter terrorangrebene i USA.

* Medlemmer: 29 lande.

Stifterne var Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA.

Senere tilkomne medlemmer: Grækenland, Tyrkiet, Vesttyskland (senere Tyskland), Spanien, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Slovenien, Bulgarien, Rumænien, Albanien, Kroatien og senest Montenegro.

* Hovedkvarter: Bruxelles i Belgien.

* Militærkommando: Shape (Supreme Headquarters Allied Powers Europe) i Mons i Belgien.

* Ledelse:

Generalsekretæren kommer traditionelt fra et europæisk medlemsland.

Øverste militære leder er per tradition en amerikaner. 

Natos øverste myndighed er Det Nordatlantiske Råd (NAC), der til daglig består af ambassadører fra medlemslandene. NAC har kontorer i Nato-hovedkvarteret og holder møder hver uge.

Med jævne mellemrum mødes NAC på udenrigs- eller forsvarsministerniveau. Stats- og regeringscheferne holder topmøde efter behov.

Hvert land har et medlem af Natos militærkomité, der fungerer som rådgiver i militære spørgsmål. 

Kilde: NATO
Powered by Labrador CMS