Det spiste han før henrettelsen
Mistede bestemt ikke appetitten, før han fik dødssprøjten
56-årige Louis Bernard Gaskin er åbenbart ikke sådan lige at slå ud af kurs. Man kan ikke ligefrem påstå, at manden mistede appetitten, selv om han stod for at skulle henrettes med en dødelig indsprøjtning.
Gaskins sidste måltid før henrettelsen i onsdags bestod af grillstegte spareribs, nakkefilet fra en gris, kalkunsteg, Buffalo wings, stegte rejer i ris, pommes frites og vand.
Tungt åndedræt
Den 56-årige fange blev kendte som 'Ninja morderen'. Han dræbte tilbage i 1989 et ægtepar fra New Jersey, som boede i deres vinterbolig i Florida.
Gaskin fik den dødelige indsprøjtning klokken 6.02, hvorefter hans åndedræt blev tungt. Ifølge CBS News erklærede lægen ham for død klokken 6.15.
Skudt med riffel
Louis Bernard Gaskin blev kaldt Ninja morderen, fordi han bar Ninja-tøj, når han lavede noget kriminelt.
Ægteparret blev skudt med en 22 kaliber riffel. Han stjal blandt andet en kassettebåndoptager fra ægteparret.