Annonce
Det Hvide Hus: Kommer ikke fra Kina
Mere mystik om de tre seneste balloner
For øjeblikket er der ikke noget, der umiddelbart knytter de tre senest nedskudte balloner til Kina.
Det oplyser Det Hvide Hus nu.
Det Hvide Hus oplyser samtidig, at det er vigtigt at finde vragdelene fra de nedskudte balloner. Det er dog forbundet med store problemer at bjærge vragdelene - ikke mindst på grund af de geografiske forhold.
Annonce
Ifølge Det Hvide Hus er der ingen personer eller organisationer, som har indrømmet ejerskabet til de tre balloner.
Kina har for længst erkendt, at den første, store ballon, som blev skudt ned, kom fra Kina. Kina afviser dog, at det er en ballon, som er beregnet til spionage.