Demonstrationer mod krigsgal Putin
Den fængslede Kreml-kritiker Aleksej Navalnyj kalder invasion af Ukraine "en mislykket, forbryderisk krig"
Ruslands opposition opfordrede onsdag til protestaktioner mod præsident Vladimir Putin, efter at han havde givet ordre til en mobilisering af 300.000 soldater fra landets reserve.
Russisk politi foretog anholdelser af over 200 personer, som deltog i protester eller møder vendt mod krigen, oplyser ngo'er til nyhedsbureauet AFP.
Indsmurt i blod
En af lederne af oppositionen, den fængslede Kreml-kritiker Aleksej Navalnyj, siger, at invasionen af Ukraine er "en mislykket, forbryderisk krig".
- Putin forsøger at inddrage så mange som muligt. Han ønsker at se hundredtusinder af mennesker indsmurt i blod, siger Navalnyj i en videomeddelelse fra sin fængselscelle - optaget og offentliggjort af hans advokater.
- For at beholde sin egen magt har Putin angrebet et naboland, dræbt mennesker i det, og nu vil han sende et stort antal russiske borgere ind i denne krig, hedder det videre.
Bliver ændret
Putin har længe undgået at indkalde civile til krigen i Ukraine, hvilket har betydet, at hverdagen har kunnet fortsætte som sædvanlig i store dele af Rusland. Dette kan nu blive ændret, når reservister fra mange husholdninger sendes til Ukraine.
Mobiliseringen er den første i Rusland siden Anden Verdenskrig, og det er en drastisk optrapning i den nu syv måneder lange