David Sanborn er død
Døde af prostatakræft med tilstødende komplikationer
Den amerikanske saxofonist David Sanborn er død.
Han døde søndag.
Det bekræftes af hans forlægger og på hans officielle Instagramprofil.
Han døde ifølge vg.no af prostatakræft med tilstødende komplikationer.
Han blev 78 år.
Havde planlagt koncerter
David Sanborn blev diagnosticeret med prostatakræft i 2018, men fortsatte karrieren og stod på scenen for nylig og havde også planlagt koncerter senere i 2024.
Han blev diagnosticeret med polio som barn og blev da rådet til at spille et blæseinstrument for at styrke åndedrættet og brystmuskulaturen.
Blot 14 år gammel spillede han med legender indenfor bluesmusikken som Albert King og Little Milton.
Spillet med de største
David Sanborn har turneret med Rolling Stones, Stevie Wonder, David Bowie og Paul Simon blot for at nævne nogle få.
Det er Sanborn der blæser i saxofonen på titelnummeret på David Bowies album "Young Americans".
David Sanborn vandt blandt andet seks Grammy-statuetter i karrieren og solgte til guld med otte af sine pladeudgivelser.