Annonce
Danskere evakueret: Ferieø i flammer
Skovbrand på den græske ferieø Samos
Mindst 16 danske turister er blevet evakueret på den græske ferieø Samos.
Det skriver B.T.
Der hærger en større skovbrand på det populære feriested. Skovbranden er lokaliseret nær byen Kokkari.
Annonce
Ro og orden
Apollo oplyser til B.T., at selskabet har evakueret i alt 33 gæster, hvoraf de 16 er danskere.
- Torsdag evakuerede vi vores gæster i området, og de blev overflyttet til et af vores hoteller, som vi har dernede. Alt foregik i ro og orden.
Annonce
- Fredag tager vi så bestik af situationen, men det tyder på, at skovbranden er under kontrol, og at vi forhåbentlig kan køre vores gæster tilbage, siger kommunikationschef i Apollo Glenn Bisgaard til B.T.