LIGE NU! Nye danske smittetal
Der er registreret 337 nye smittetilfælde i Danmark
Det seneste døgn har yderligere 337 personer i Danmark fået besked om, at de er testet positive for coronavirus.
Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) mandag i sin daglige opdatering.
De 337 smittetilfælde er fundet i 65.937 PCR-prøver.
Annonce
Det er de prøver, hvor man bliver podet i svælget.
Positivprocent på 0,51
Sættes andel af positive svar op imod det samlede antal PCR-prøver giver det en positivprocent på 0,51.
Annonce
Med andre ord har lidt over én ud af 200 prøver vist et positivt svar det seneste døgn.
På landets hospitaler er der mandag indlagt 40 patienter med coronavirus.
Det er én mere end søndag.
Der er ikke registreret dødsfald blandt coronasmittede det seneste døgn.