Danske virksomheder vil blive i Rusland
De to virksomheder har ikke planer om at forlade Rusland lige foreløbig
Mandag meldte Carlsberg ud, at de trækker stikket i Rusland.
Men hverken virksomheden Hartmann eller Rockwool, der begge er danske firmaer, har tænkt sig at stoppe sine aktiviteter i Rusland.
Heller ikke Ecco har endnu trukket sig tilbage i det russiske og sælger stadig sko i landets butikker.
Mandag forsøgte Newsbreak.dk ellers at få svar på, om Ecco havde tænkt sig at stoppe eller fortsætte salget i Rusland.
Bekymring er årsagen
En af hovedårsagerne til at blive i landet er bekymring for, at den russiske stat bare vil overtage deres aktiviteter og føre dem videre på egen hånd.
Det fortæller topchefer fra de danske selskaber Hartmann og Rockwool. Begge selskaber har aktiviteter i Rusland.
Investerede stort
I 2021 købte Hartmann, der blandt andet producerer emballage til æg, en æggepakningsfabrik i Rusland.
Hvis selskabet indstiller produktionen eller sætter fabrikken til salg, vil den russiske regering ifølge topchef Torben Rosenkrantz-Theil vinde mere, end hvis Hartmann opretholder driften.
- Det største økonomiske bidrag til den russiske regering ville være en overdragelse af vores fabrik, der straks kan drives videre på russiske hænder.
Exit kan betyde russiske hænder
Også Rockwool, der fremstiller isoleringsprodukter, har valgt at fortsætte driften af sine fire fabrikker i Rusland.
- Hvis vi forlod vores forretning endegyldigt, så ville den russiske stat formentlig overtage den.