Den ene af to ledere af en højreorienteret milits i USA er tirsdag idømt 16 års fængsel for at planlægge at bortføre staten Michigans guvernør, Gretchen Whitmer.
Det oplyser USA's justitsministerium.
39-årige Adam Fox blev allerede i august dømt skyldig i anklagen sammen med hans medtiltalte, 47-årige Barry Croft.
Annonce
Fox og flere andre i hans milits planlagde deres forbryderiske forehavende som et svar på Whitmers krav om karantæne og isolation under coronapandemien i 2020.
Ville starte borgerkrig
De havde også planer om at sætte gang i en borgerkrig.
Annonce
Deres plan blev imidlertid afsløret, fordi en agent fra det amerikanske forbundspoliti (FBI), havde infiltreret militsen.
Deres plan var at bortføre Whitmer, mens hun opholdt sig i sin feriehytte nær Elk Rapids i Michigan.
Her ville de bruge hjemmelavede bomber mod politiet for at sikre deres flugt.
Anklagere påpegede, at et sådan forehavende let ville kunne have kostet guvernøren livet.
DET LIGGER I AMERIKANERNES DNA AT KUNNE BÆRE VÅBEN
I sommeren 1787 blev USA's forfatning grundlagt i staten Philadelphia. Der var og er tale om et af verdenshistoriens smukkeste dokumenter, som samlede en række autonome stater.
Men der opstod problemer, fordi flere lokale ledere følte, at forfatningen udelukkende fastslog, hvad regeringen kunne gøre - men ikke, hvad den ikke kunne gøre. Der skulle en række justeringer til.
En række punkter blev udfærdiget i en såkaldt rettighedserklæring.
Et af punkterne i rettighedserklæringen var retten til frit at bære våben og kunne forsvare sig selv, ens ejendom og familie. Det punkt er fuldstændig ligeværdigt i forhold til andre punkter som ytringsfrihed, pressefrihed og religionsfrihed.
Derfor føler mange amerikanere, at de stadig har ret til at bære våben. Det ligger i amerikanernes DNA. Det er for mange lige så naturligt som at trække vejret.
Kilde: Douglas Pricer, Newsbreak.dks USA-korrespondent
Den medskyldige Barry Croft vil onsdag få udmålt sin straf.